Fagforeningerne har en vigtig betydning for dit arbejdsliv og din trivsel

Fagforeningens betydning: Fagforeningerne har en vigtig betydning for dit arbejdsliv og din trivsel. I Danmark har vi siden industrialiseringen haft fagforeninger for at sikre, at arbejdernes rettigheder bliver varetaget, og at arbejdernes stemmer bliver hørt. Fagforeningerne har altså en indflydelse på bl.a. lønninger, uddannelse og andre arbejdsvilkår, og de repræsenterer derfor også lønmodtagerne, når det kommer til politisk beslutningstagen om samme. Du kan henvende dig til din fagforening for gode råd om arbejdsmiljø, ligesom du kan blive vejledt om dine juridiske rettigheder på din arbejdsplads. Hvis der skulle opstå en tvist med din arbejdsgiver, står fagforeningen som regel også klar med juridisk bistand til dig som lønmodtager. Der findes mange forskellige fagforeninger, og det kan være noget af en jungle at finde en billig fagforening, der også passer til dit erhverv. Dog findes der flere billige fagforeninger, der er tilknyttet specifikke brancher, som f.eks. Dansk Lærerforening for folkeskolelærere eller Dansk Sygeplejeråd for sygeplejersker. Prismæssigt varierer fagforeningerne også. Du betaler som regel et medlemskontingent fra den dag, du bliver medlem, og kontingentet kan være alt fra 35 kroner til flere hundrede kroner. Prøv derfor at finde en billig fagforening, men på samme tid også en fagforening, der varetager dine og dit fags interesser.